En barokinspireret have der fortæller historien
om Wilse, kulturen, naturen og næringslivet
på Thyholm i midten af 1700-tallet.
Haven er åben hele året.

 

 

Tegning: Lisbeth Gottenborg

Wilsehaven – en præstegårdshave fra oplysningstiden.
Af Herman Rømer

I 2013 bevilligede VELUX FONDEN Thyholm Egnsmuseum kr. 100.000 til projekt ”Wilsehaven”.

Der har fra museet, Apotekergården været et længe næret ønske om at kunne skabe en have, et åndehul i den 1000 år gamle landsby, Søndbjerg, hvor Jacob Nikolai Wilse (1736-1801) trådte sine barnesko. Museet vil gerne hædre denne mand, ved at lave en ”præstegårdshave” i stil med den Wilse lavede i Spydeberg i Norge, hvor han blev præst og senere professor. Stedet skal samtidig være informationstorv over en mand fra oplysningstiden, for hvem det var magtpåliggende at bibringe befolkningen bedre vilkår.

J. N. Wilse
Interessen for Jacob Nicolai Wilse startede på Thyholm for ca. 20 år siden og kulminerede med opførelsen af et teaterstykke, ”Livsbilleder”, skrevet af den lokale dramatiker, Niels Stokholm. Stykket skildrer Wilses livsforløb fra hans fødsel i Lemvig, hans barndom og ungdom i Søndbjerg og hans voksenliv i Norge, henholdsvis Spydeberg og Eidsberg, hvor han virkede som præst. Stykket vakte så stor begejstring hos nordmændene fra vores venskabsby, Spydeberg, at de inviterede os op for at spille stykket i præstegårdshaven i Spydeberg. Den have, som W. havde anlagt og som nu har været inspirationskilde til museets miniudgave af en præstegårdshave i Søndbjerg.

En præstegårdshave.
Hvorfor nu en have, som på Wilses tid? Tiden er oplysningstiden, og præsten skal opmuntre almuen til dygtiggørelse og driftighed, nye dyrkningsmåder og afgrøder, sund levevis osv. Præsten er foregangsmand for køkken- og frugthave. Ved eget eksempel viser præsten i sin have, hvordan almuen kan udnytte sin jord. Præsten udbreder kendskab til nytteplanter blandt almuen. Wilse var en ypperlig og typisk repræsentant for oplysningstiden med al dens videbegærlighed og gavnelyst.

Lidt om udformningen af Wilsehaven ved Thyholm Egnsmuseum.
Haven er barokinspireret efter Wilses præstegårdshave. Karakteristisk for barokken er akser fx i form af stier samt klippede planter som fx taks. De brede stier skal gøre det let for publikum (også gangbesværede) at komme rundt i haven (se vedlagte haveplan).

Havens plantevalg er baseret på de planter Wilse iagttog på Thyholm i 1700-tallet. Det var bl.a. hyld, hassel, brombær, skræpper/hestehov, hvidkløver og kattemynte. (W. tillægger bl.a. hvidkløver fortjenesten for de gode oste, man fremstillede på Thyholm dengang)

Dertil er føjet nogle af de tidligste kulturplanter som taks, buskroser, syren og kræge. De to sødkirsebær refererer til Wilses præstegårdhave i Spydeberg, Norge.

Som et kuriosum kan nævnes, at præstegården i Spydeberg dannede ramme om de forforhandlinger, der fandt sted, før Norge fik sin grundlov i 1814!

Anlæggelse af haven startede den 11. juni 2013, og man vil løbende kunne følge processen.

God fornøjelse!