Social præsentation af Thyholm Egnsmuseum
Udarbejdet af www.autismgoto.com i juli 2022 med støtte fra Færchfonden
Jeg vil gerne besøge Thyholm Egnsmuseum. Jeg er ved at planlægge mit besøg. Denne sociale præsentation af Thyholm Egnsmuseum kan hjælpe mig med at forberede og planlægge mit besøg.
Gennem den sociale præsentation, kan jeg få en forestilling om, hvad et besøg indebærer. I præsentationen kan jeg læse om det, jeg kan opleve på museet og præsentationen gennemgår også de praktiske forhold i forbindelse med besøget.
På billedet ovenfor kan jeg se Thyholm Egnsmuseum udefra. Indgangen er fra haven, der ligger til venstre for bygningen, jeg kan se på billedet.
Adressen er Havrelandsvej 29, Søndbjerg, 7790 Thyholm. Jeg kan læse mere om Thyholm Egnsmuseum her: www.struermuseum.dk/thyholm-egnsmuseum
Indgang
Thyholm Egnsmuseum består af fem bygninger i en klynge. Fire af dem er bygget sammen, mens det sidste, skolehuset, er fritliggende.
Indgangen er i den gule bygning med rødt tag, som jeg kan se, når jeg går ind i haven.
Indgangsdør
Her kan jeg se indgangsdøren.
På muren til højre for døren er en mindeplade for kunstmaleren Kresten Rusbjerg, der boede i huset i knap 50 år.
Når jeg går ind ad døren, kan jeg først gå ind i Museumsbutikken, som ligger til venstre. Billetsalget ligger til højre.
Museumsbutik og kaffestue
Museumsbutikken er indrettet i Kresten Rusbjergs aftægtsbolig.
Rummet fungerer også som kaffestue og jeg kan sætte mig og slappe af, hvis jeg har lyst.
Jeg kan se museumsbutikkens varer på bordet forrest og på reoler og skabe langs væggene. Jeg kan betale for varer i billetsalget.
Toilet
Toilettet ligger mellem museumsbutikken og billetsalget.
Indgang til billetsalg
Her er døren ind til billetsalget.
Reception og billetsalg
Her kan jeg købe billet.
Jeg kan læse om åbningstider og priser her:
www.struermuseum.dk/thyholm-egnsmuseum/abningstider-info-og-kontakt
Hvis jeg har behov for informationer eller hjælp kan jeg henvende mig i receptionen. Det er også her, jeg betaler for varer købt i museumsbutikken.
Gamle dragter overfor billetsalg
Overfor billetsalget kan jeg se to figurer iført folkedanserdragter.
Indgang til garderobe og første udstilling
Fra billetsalget går jeg denne vej gennem døren bagerst i billedet til garderoben og den første udstilling.
Garderobe
Her kan jeg se garderoben, hvor jeg kan hænge mit tøj på eget ansvar.
Avlsbygningen – håndværksudstillinger
Fra garderoben kan jeg fortsætte ind i den del af museet, der hedder avlsbygningen. Her er udstillinger af forskellige håndværk.
Værkstedsafdeling - bemærk QR kode
Jeg kan se en ældre frisørsalon og jeg kan kigge på en blytækker, en træskomand, en snedker og en tømrers værksteder.
Bemærk skiltet med en QR kode på træstolpen. Disse koder findes ved de fleste af museets udstillinger. Når jeg scanner koden med en smartphone, så få jeg en kort beskrivelse af rummet eller udstillingen, hvor skiltet med koden er.
Træskomand
Her kan jeg se en træskomands – eller skomagers – værksted.
Frisør
Her er frisørsalonen.
Snedker og tømrer
Her kan jeg se snedker- og tømrerværkstedet-
Tilbage gennem garderobe til bryggers i hovedbygningen
Jeg går nu ud af avlsbygningen, forbi garderoben og hen til denne indgang til hovedbygningens bryggers.
Bryggers
Hovedbygningen, som jeg nu er gået ind i, er fra 1664.
Her kan jeg se bryggerset, som det har set ud omkring år 1900.
Køkken
Efter bryggerset kommer jeg til køkkenet med gammelt komfur og spisebord med bænk og stole.
Køkkenbordet
Overfor komfuret kan jeg se køkkenbordet med en række forskellige køkkenredskaber fra gamle dage.
For enden er døren ind til børneværelset.
Børneværelset
Jeg kan nu gå ind i børneværelset, hvor der er børnesenge, dukkevogne og forskellige slags legetøj, dukker og bamser fra gamle dage.
Bankstuen
Fra børneværelset fortsætter jeg ind i bankstuen. Den er indrettet med originalt inventar fra Hvidbjerg Banks direktionslokale fra 1912.
Orglet
I hjørnet af bankstuen kan jeg se et orgel, som sognefogedens datter Karen Koldby fik i konfirmationsgave af sine forældre i 1919.
Når jeg går ud ad døren på billedet, og straks efter til venstre, så kommer jeg til apoteket.
Apotek
I hovedbygningen var der fra 1822-1869 apotek. Her nåede at være fire apotekere, inden apoteket blev flyttet til Hvidbjerg
Her kan jeg se en genskabelse af, hvordan et apotek så ud på den tid.
Skilt med apotekets historie
Jeg kan læse apotekets historie på dette skilt på væggen.
Ravns stue
Overfor apoteket ligger Ravns stue. Peter Ravn var en kendt og agtet mand i sognet. Han var bogbinder, søndagsskolelærer, kolportør o.a.
Telefoncentralen i hjørnet af stuen er fra Hellerød. Centraldamen hed Karen Nielsen og blev kaldt ”hallo Karen”.
Trappe op til syrum og fødestue
Mellem apoteket og Ravns stue er en trappe, som fører op til et syrum og en fødestue på første sal.
Syrum
I syrummet er udstillet gamle symaskiner og ting man brugte, når man syede. Her er bl.a. tre kjoler, der er lavet af faldskærmsstof.
Hans Tofts dåbskjole
På bordet kan jeg se en dukke iført den dåbskjole som den senere borgmester i Gentofte Hans Toft blev døbt i.
Hans Toft er søn af gårdejer H.C. Toft fra Bjørndalgård, der var indenrigsminister fra 1969-71.
Fødestue
I forlængelse af syrummet ligger fødestuen.
Indretningen stammer fra Hvidbjerg sygehus, som eksisterede fra 1892 – 2000. Den sidste fødsel på sygehuset var den 26. juni 1973.
Tilbage til stueetagen - Yhrs stue
Jeg går nu ned til stueetagen igen og ind i Yhrs stue.
Doktor Yhr var læge i Hvidbjerg, men døde som 56-årig. Mange af møblerne er testamenteret til museet af fru Yhr.
Til venstre i billedet kan jeg se døren ind til spisestuen.
Spisestue
Spisestuen er indrettet med møbler, der stammer fra Kresten Rusbjerg.
Bagerst på billedet kan jeg se to døre. Den højre går til køkkenet. Den anden går til soveværelset.
Soveværelse
Her kan jeg se soveværelset.
Tilbage til den lange gang
Jeg går nu fra soveværelset tilbage gennem køkken, bryggers og garderobe, til jeg kommer til den lange gang ved billetsalget.
Jeg fortsætter ned ad den del af gangen, der kaldes kirkegangen.
Kirkegangen
Her kan jeg se kirkebænke, udsmykning og forskellige genstande fra Thyholms kirker samt en præstekjole og en messehagel, som kan ses her på billedet.
Gammel bibel
Jeg kan også se en gammel dansk bibel, der blev fundet på en losseplads ved Chicago.
Laden - Grønlandsrummet
Fra kirkegangen går jeg videre til laden, hvor der er tre udstillinger.
Den første jeg kommer til, er en udstilling af forskellige genstande, som Kresten Rusbjerg har hjembragt fra Grønland.
TV– og radioudstilling
Ved siden af er en samling af ældre TV- og radioapparater.
Landbrugsudstilling
Den sidste udstilling i laden handler om landbrug. Jeg kan bl.a. se en ældre traktor.
Tilbage til billetsalg ved den lange gang
Jeg går nu tilbage fra laden til den lange gang og tager trappen ved billetsalget op til første sal.
I forbindelse med trappen er også en lift.
Fællesrum
På første sal ligger et fællesrum, der bruges til forskellige arrangementer. Jeg kan sætte mig her, hvis jeg har behov for at slappe af.
Model af Thyholm Egnsmuseum
I fællesrummet kan jeg se denne model af Thyholm Egnsmuseum.
Udstillingsrum med skiftende udstillinger
Overfor fællesrummet ligger et udstillingsrum, hvor der er skiftende udstillinger.
Ud til det fritliggende skolehus
Jeg kan nu gå ned til billetsalget i stueetagen og herfra ud af den gule bygning og videre hen til det fritliggende skolehus
Skolehuset er opført i 1997 som kopiopførelse af Søndbjergs første skole, der lå her fra 1741 til 1830.
Indgang til skole
Her er indgangsdøren til skolehuset.
Skolestuen
Her kan jeg se skolestuen med kateder og skolepulte.
Indgang til Wilsehaven
Mellem skolehuset og den gule bygning ligger Wilsehaven.
Wilsehaven er en barokinspireret præstegårdshave, skabt i hæder til bysbarnet, Jacob Nicolai Wilse (1736-1801), der senere blev præst og professor i Spydeberg i Norge.
Om Jacob Nicolai Wilse
På muren ved indgangen til haven kan jeg på disse skilte læse om haven.
Wilsehaven
Her kan jeg se et udsnit af haven.
Afslut besøg
Jeg har nu været igennem min tur rundt på Thyholm Museum.
Jeg kan vælge at gå tilbage og se de dele af udstillingerne, som jeg har lyst til at se igen. Jeg kan også besøge museumsbutikken eller sætte mig på terrassen ud for museumsbutikken ved Wilsehaven, hvis vejret er til det.
Eller jeg kan afslutte mit besøg og forlade museet.
Nyttige og praktiske informationer om Thyholm Egnsmuseum
Inden mit besøg | Kontaktinformation | Praktiske informationer | Sådan finder jeg vej |
Inden mit besøg på Thyholm Egnsmuseum, har jeg mulighed for at forberede mig på turen. I informationsboksene på denne side, kan jeg finde hjælpsomme informationer til forberedelse af mit besøg. | Thyholm Egnsmuseum Havrelandsvej 29, Søndbjerg 7790 Thyholm Tlf. 97 87 55 88/23 92 65 58 | På Thyholm Egnsmuseums hjemmeside kan jeg finde praktiske informationer vedrørende mit besøg. F.eks. om åbningstider. Jeg kan komme til museets hjemmeside her: | Hvis jeg skal tage offentlig transport til Thyholm Egnsmuseum, kan jeg lave en rejseplan for turen dertil og hjem igen. Jeg kan lave rejseplanen her: www.rejseplanen.dk. Hvis jeg kommer med bil, kan jeg finde vejbeskrivelse på https://maps.google.dk/ |
Billetsalg | Garderobe | Hvor kan jeg finde hjælp og spørge om information? | Toiletter |
Billetsalget ligger til højre, når jeg kommer ind ad museets indgangsdør. Jeg kan læse om billetpriser og åbningstider her: | Mellem billetsalget og udstillingerne i Avlsbygningerne er en bøjlestang, hvor jeg kan hænge tøj på eget ansvar. | Jeg kan henvende mig i billetsalget, der også fungerer som information. | Toilettet ligger i entreen, lige overfor indgangsdøren og mellem døren ind til museumsbutikken og døren ind til billetsalget. |
https://www.struermuseum. dk/thyholm-egnsmuseum/abningstider-info-og-kontakt |
Hvor kan jeg spise, hvis jeg bliver sulten? | Hvor kan jeg slappe af og finde ro? | Hvornår er der færrest besøgende og mest roligt? | |
Jeg kan købe drikkevarer i museumsbutikken, der også fungerer som kaffestue. | Jeg kan sætte mig i museumsbutikken, der også fungerer som kaffestue med borde og stole. | Der er som regel altid god plads på museet. | |
Jeg kan sætte mig i fællesrummet på 1. sal, hvis der ikke er arrangementer. | |||
Hvis vejret er til det, kan jeg også gå ud i Wilsehaven. |
1